Tilbage til Hovedsiden

IP-adresse

IP-adressen bruges af andre enheder, der er tilsluttet netværket, for at finde printeren. Den består af fire sæt tal, der hver ligger i området 0-255. De fire sæt tal adskilles ved hjælp af punktummer. En IP-adresse skal være entydig på netværket. For at sikre en entydig IP-adresse tildeler netværksadministratoren tal på en sådan måde, at det kun er én netværksenhed, der har en bestemt IP-adresse på et givent tidspunkt.

Nogle netværksenheder understøtter en netværksprotokol, der kaldes DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol). Med DHCP kan én computer på et netværk, som kaldes en DHCP-server, tildele en IP-adresse til en DHCP-kompatibel enhed, så det ikke er nødvendigt at tildele den pågældende enhed en IP-adresse manuelt.

Af forskellige årsager kan det være, at du ønsker at tildele en netværksenhed en IP-adresse, enten fordi netværket eller netværksenheden ikke understøtter DHCP, eller fordi du vil sikre dig, at IP-adressen ikke ændres. Hvis du ikke ønsker, at din IP-adresse bliver ændret, kan du deaktivere DHCP, så adapteren fortsat bruger en brugertildelt IP-adresse.

Bemærk! Det er ikke muligt at tildele en IP-adresse til en ukonfigureret printer på et eksternt undernet eller netværk. Det er muligt at ændre en IP-adresse i en tidligere konfigureret printer fra en gyldig IP-adresse til en anden gyldig IP-adresse.
Tilbage til Netværk