Brug den rigtige slags papir for at forhindre papirstop og sikre problemfri udskrivning.
Brug altid nyt, ubeskadiget papir.
Før du lægger papir i, skal du kende den anbefalede udskriftsside på papiret. Denne oplysning findes som regel på pakken med udskriftsmateriale.
Anvend ikke papir, der er klippet eller beskåret manuelt.
Bland ikke papirstørrelser, -typer eller -vægte i samme skuffe, da det kan medføre papirstop.
Anvend ikke papir af typen coated, medmindre det er specielt udviklet til elektrofotografisk udskrivning.
Du kan finde flere oplysninger i Vejledning til papir og specielle medier .
Følgende papirkendetegn har indflydelse på udskriftskvaliteten og -pålideligheden. Overvej disse faktorer, inden de bruges til udskrivning.
Papirmagasiner kan indføre papir med varierende vægt. Papir, der vejer mindre end 60 g/m 2 (16 lb), er muligvis ikke stift nok til, at det kan indføres korrekt, og kan medføre papirstop. Du kan finde yderligere oplysninger i afsnittet "Understøttede papirvægte".
Rulning er papirets tendens til at rulle i hjørnerne. For meget rulning kan give problemer med indføringen af papiret. Rulning optræder som regel, når papiret har været igennem printeren, hvor det udsættes for høje temperaturer. Hvis papir opbevares uindpakket under varme, fugtige, kolde eller tørre forhold, kan det få papiret til at rulle inden udskrivningen og forårsage problemer under indføringen.
Papirets glathed påvirker direkte udskriftskvaliteten. Hvis papiret er for groft, brændes toneren ikke ordentligt fast på det. Hvis papiret er for glat, kan der opstå problemer med papirindføringen eller udskriftskvaliteten. Vi anbefaler brug af papir med 50 Sheffield-punkter.
Mængden af fugt i papiret har både indflydelse på udskriftskvaliteten og printerens evne til at indføre papiret korrekt. Opbevar papiret i den originale indpakning, indtil det skal bruges. Hvis papiret udsættes for fugtændringer, kan det nedsætte dets ydeevne.
Før udskrivning skal papiret opbevares i den originale indpakning i 24 til 48 timer. Det miljø, hvor papiret opbevares, skal være det samme som printeren. Udvid tiden med flere dage, hvis lagrings- eller transportomgivelserne er meget forskellige fra printeromgivelserne. Tykt papir kan også kræve længere tid.
Baneretningen er papirfibrenes retning i et ark papir. Baneretningen kan være enten langbanet , som løber på langs af papiret, eller kortbanet , som løber på tværs af papiret. Se afsnittet "Understøttede papirvægte" for at få oplysninger om den anbefalede baneretning.
Det meste kopipapir af god kvalitet er fremstillet af 100% kemisk behandlet pulptræ. Dette indhold giver papir med en høj grad af stabilitet, hvilket giver færre problemer med indføring og bedre udskriftskvalitet. Papir med f.eks. bomuldsfibre har egenskaber, der kan resultere i en forringet papirhåndtering.
Følgende papirtyper må ikke bruges i printeren:
Kemisk behandlet papir, der bruges til kopiering uden karbonpapir. De kaldes også karbonfrit papir, CCP-papir (carbonless copy paper) eller NCR-papir (no carbon required).
Fortrykt papir med kemikalier, der kan kontaminere printeren.
Fortrykt papir, der kan påvirkes af temperaturen i printerens fuserenhed.
Fortrykt papir, der kræver en registrering (den præcise udskriftsplacering på siden), som er større end ±2,3 mm (±0,09 tommer). F.eks. OCR-formularer (optical character recognition).
I nogle tilfælde kan du justere registreringen ved hjælp af en software-app, så der kan udskrives på sådanne formularer.
Belagt papir (raderbart tykt papir), syntetisk papir, termisk papir.
Papir med grove kanter, grov eller meget ru overflade eller krøllet papir.
Papir, der ikke overholder kravene i EN12281:2002 (europæisk).
Papir, der vejer mindre end 60 g/m 2 (16 lb).
Formularer eller dokumenter, der består af flere dele.
Lexmark arbejder på at reducere den miljømæssige påvirkning af papir ved at give kunderne flere valg, når det gælder udskrivning. En af vores måder at opnå dette på er ved at teste produkter for at sikre, at genbrugspapir kan bruges – specifikt papir, der er fremstillet med 30 %, 50 % og 100 % genanvendt indhold. Det er vores forventning, at genbrugspapir fungerer lige så godt som nyt papir på vores printere. Selvom der ikke findes nogen officiel standard for kontorudstyr til brug af papir, anvender Lexmark den europæiske standard EN 12281 som minimumsstandard. For at sikre, at vi tester bredt, omfatter testpapir 100 % genbrugspapir fra Nordamerika, Europa og Asien, og testene udføres med 8-80 % relativ fugtighed. Testene omfatter dupleksudskrivning. Kontorpapir med fornyeligt, genbrugt eller klorfrit indhold kan alle benyttes.
Brug denne vejledning til opbevaring af papir for at undgå papirstop og uens udskriftskvalitet:
Opbevar papiret i den originale indpakning i de samme omgivelser som printeren i 24-48 timer inden udskrivningen.
Udvid tiden med flere dage, hvis lagrings- eller transportomgivelserne er meget forskellige fra printeromgivelserne. Tykt papir kan også kræve længere tid.
Papir opbevares bedst et sted, hvor temperaturen er 21 °C (70 °F), og luftfugtigheden er 40 %.
De fleste producenter af etiketter anbefaler udskrivning ved 18-24 °C (65–75 °F) med en luftfugtighed mellem 40-60 %.
Papir bør opbevares i kasser på en palle eller hylde, ikke på gulvet.
Opbevar de enkelte pakker på en plan overflade.
Opbevar ikke noget oven på pakkerne med papir.
Tag først papiret ud af æsken eller emballagen, når det skal lægges i printeren. Æsken og emballagen er med til at holde papiret rent, tørt og fladt.
Brug langbanet papir.
Brug kun formularer og brevpapir, der er trykt vha. offsetlitografi eller graveringstrykningsproces.
Brug ikke papir med en ru eller meget struktureret overflade.
Brug blæk, der ikke påvirkes af harpiksen i toneren. Blæk, der er oliebaseret, skal opfylde disse krav. Latexblæk behøver ikke at overholde disse.
Udskriv eksempler på de fortrykte formularer og brevhoveder, du overvejer at bruge, inden du køber større mængder af det. Dette afgør, om blækket på den fortrykte formular eller på brevhovedet påvirker udskriftskvaliteten.
Kontakt din papirleverandør, hvis du er i tvivl.
Ved udskrivning på brevhovedet skal du lægge papir i den rigtige retning i printeren. Du kan finde flere oplysninger i Vejledning til papir og specielle medier .
Bemærkninger:
Standardpapirmagasin eller valgfrit papirmagasin til 2 x 520 ark og valgfri dobbeltinputskuffe til 2000 ark |
Flerformålsarkføder |
Konvolutskuffe |
Valgfri skuffe til 2000 ark |
---|---|---|---|
60–256 g/m 2 (12–68-lb tykt) |
60–216 g/m 2 (12–57-lb tykt) |
75–90 g/m 2 (20–24-lb tykt) |
60–216 g/m 2 (12–57-lb tykt) |
Bemærkninger: