Beskrivelse af scanningsfunktionerne

FTP-adresse

Denne option lader dig angive FTP-destinationens IP-adresse.

Bemærk! En IP-adresse vises som fire sæt tal, adskilt af punktummer, f.eks. 123.123.123.123.

Filnavn

Denne indstilling lader dig indtaste et filnavn til det scannede billede.

Gem som genvej

Med denne indstilling kan du gemme de aktuelle indstillinger som en genvej ved at tildele dem et genvejsnavn.

Bemærk! Når du vælger denne indstilling, tildeles det næste tilgængelige genvejsnummer automatisk.

Originalstørrelse

Denne indstilling lader dig vælge størrelsen på de dokumenter, du skal scanne. Når Original størrelse er indstillet til Blandede størrelser, kan du kopiere et originalt dokument, der indeholder blandede papirstørrelser (Letter og Legal-sider).

Sværtning

Denne indstilling lader dig justere, hvor lyse eller mørke de scannede dokumenter skal være i forhold til originaldokumentet.

Opløsning

Denne indstilling lader dig justere udskriftskvaliteten af filen. Hvis du øger billedopløsningen, øges filens størrelse og den tid, det tager at scanne originaldokumentet. Filstørrelsen mindskes, når du reducerer billedopløsningen.

Farve

Med denne indstilling kan du angive udskriften til at være i enten farver eller sort/hvid for det scannede billede.

Send som

Denne indstilling lader dig angive udskriftstypen for det scannede billede.

Vælg en af følgende funktioner:

Indhold

Denne funktion lader dig indstille type og kilde for det originale dokument.

Vælg mellem følgende indholdstyper:

Vælg mellem følgende indholdskilder:

Sideopsætning

Denne mulighed lader dig ændre følgende indstillinger:

Transmissionslog

Denne indstilling benyttes, når du vil udskrive transmissionslog eller transmissionsfejllog.

Vis scanning

Med denne indstilling får du vist den første side af billedet, før det inkluderes i filen. Når den første side er scannet, standses scanningen, og der vises et eksempelbillede.

Bemærk! Denne indstilling vises kun, hvis der er installeret en formateret, fungerende printerharddisk.

Kantsletning

Med denne indstilling kan du fjerne udtværinger eller mærker omkring dokumentets kanter. Du kan vælge at fjerne en lige kant rundt om alle fire sider på papiret eller vælge en bestemt kant. Kantsletning sletter også alt, hvad der er inden i det valgte område, og efterlader intet i denne del af scanningen.

Avanceret billedbehandling

Med denne indstilling kan du ændre eller tilpasse Fjern baggrund, Farvebalance, Farvefrafald, Kontrast, JPEG-kvalitet, Spejlvend billede, Negativbillede, Scan kant til kant, Skyggedetaljer og Skarphed, inden du scanner dokumentet.

Tilpasset job

Denne indstilling giver mulighed for at kombinere flere scanningsjob i et enkelt job og vises kun, hvis der er installeret en fungerende printerharddisk.

Justering af ADF-skævhed

Med denne indstilling kan du rette op på scannede billeder, som er en smule skæve, når de kommer ud af ADF-bakken.