Hvis printeren er tilsluttet et netværk, skal du udskrive en netværksinstallationsside for at kontrollere netværksforbindelsen og finde printeradressen.
| Bemærk! Denne funktion er deaktiveret, hvis der er tilsluttet et USB-kabel. |
Kontroller, at der er tændt for printeren, og der er ilagt papir.
Tryk på den forsænkede knap lige over netværksforbindelsen med en papirklips eller spidsen af en kuglepen.

Netværksinstallationssiden udskrives.
| Advarsel! Potentiel skade: Rør ikke ved netværksstikket, medmindre printeren er slukket. |
Kontroller den første del af netværksinstallationssiden, og bekræft, at status er Connected (Tilsluttet).
Hvis status er Not Connected (Ikke tilsluttet), er LAN-drop måske ikke aktivt, eller netværkskablet fungerer måske ikke korrekt. Kontakt en systemtekniker for at få en løsning, og udskriv derefter en ny netværksinstallationsside.
Kontroller netværksindstillingssiden for at finde IP-adresse og det fuldstændige domænenavn.
Det fuldstændige domænenavn er nyttigt i tilfælde, hvor adressen ændres. For eksempel ændres adressen, hvis printeren bliver flyttet. Men det fuldstændige domænenavn ændres ikke.
| Bemærk! Netværksinstallationssiden indeholder også vigtige oplysninger om netværkskonfigurationen. |