Følgende papirkendetegn har indflydelse på udskriftskvaliteten og -pålideligheden. Tag disse kendetegn i betragtning, når du vurderer nyt papir.
Printeren kan automatisk fremføre papirvægte fra 60 til 220 g/m2 (16 til 58 lb bond) med langbanede fibre. Papir, der vejer mindre end 60 g/m2 (16 lb), er muligvis ikke stift nok til, at det kan indføres korrekt, og der kan derfor opstå papirstop. Den bedste udskriftskvalitet opnås ved at bruge 75g/m2 (20lb bond) papir med langbanede fibre. Ved papir, der er mindre end 182 x 257 mm (7 x 10 "), anbefaler vi 90 g/m2 (24 lb) eller tungere papir.
Bemærk! Dupleks understøttes kun for 60-g/m2–120-g/m2 (16-lb–32-lb bond) papir. |
Rulning er papirets tendens til at rulle i hjørnerne. For meget rulning kan give problemer med indføringen af papiret. Rulning optræder som regel, når papiret har været igennem printeren, hvor det udsættes for høje temperaturer. Hvis papir opbevares uindpakket under varme, fugtige, kolde eller tørre forhold – dette gælder også i skuffen – kan det få papiret til at rulle inden udskrivningen og forårsage problemer under indføringen.
Papirets glathed påvirker direkte udskriftskvaliteten. Hvis papiret er for groft, brændes toneren ikke ordentligt fast på det. Hvis papiret er for glat, kan der opstå problemer med papirindføringen eller udskriftskvaliteten. Anvend altid papir mellem 100 og 300 Sheffield-punkter - dog får du den bedste udskriftskvalitet med en glathed mellem 150 og 200 Sheffield-punkter.
Mængden af fugt i papiret har både indflydelse på udskriftskvaliteten og printerens evne til at indføre papiret korrekt. Lad papiret ligge i den originale indpakning, indtil det skal bruges. Det vil begrænse risikoen for, at papiret udsættes for fugtændringer, der kan nedsætte dets ydeevne.
Opbevar papiret i den originale indpakning i de samme omgivelser som printeren i 24-48 timer inden udskrivningen, så papiret kan "akklimatisere". Udvid tiden med flere dage, hvis lagrings- eller transportomgivelserne er meget forskellige fra printeromgivelserne. Tykt papir kan også kræve længere tid.
Baneretningen er papirfibrenes retning i et ark papir. Papir kan være langbanet, hvilket vil sige, at fibrene løber på langs af papiret, eller kortbanet, hvilket vil sige, at de løber på tværs af papiret.
Til papir, der vejer mellem 60- og 135-g/m2 (16- til 36-lb bond), anbefales papir med langbanede fibre. Til papir, der er tungere end 135g/m2, anbefales papir med kortbanede fibre.
Det meste kopipapir af god kvalitet er fremstillet af 100% kemisk behandlet pulptræ. Dette indhold giver papir med en høj grad af stabilitet, hvilket giver færre problemer med indføring og bedre udskriftskvalitet. Papir med f.eks. bomuldsfibre har egenskaber, der kan resultere i en forringet papirhåndtering.
Følgende papirtyper må ikke bruges i printeren:
Kemisk behandlet papir, der bruges til at lave kopier uden karbonpapir, også kaldet selvkopierende papir, CCP-papir (Carbonless Copy Paper) eller NCR-papir (No Carbon Required)
Fortrykt papir med kemikalier, der kan forurene printeren
Fortrykt papir, der kan påvirkes af temperaturen i printerens fuserenhed
Fortrykt papir, der kræver en registrering (den præcise udskriftsplacering på siden), som er større end ±2,3 mm (±0,9 "), f.eks. OCR-formularer (Optical Character Recognition).
I nogle tilfælde kan du justere registreringen ved hjælp af et program, så der kan udskrives på sådanne formularer.
Coated papir (raderbart tykt papir), syntetisk papir, termisk papir
Papir med grove kanter, grov eller meget ru overflade eller krøllet papir.
Genbrugspapir, der ikke overholder kravene i EN12281:2002 (europæisk)
Papir, der vejer mindre end 60 g/m2 (16 lb)
Formularer eller dokumenter, der består af flere dele
Brug af den rigtige slags papir forhindrer papirstop og hjælper med at sikre problemfri udskrivning.
Overhold følgende for at undgå papirstop og dårlig udskriftskvalitet:
Brug altid nyt, ubeskadiget papir.
Før du lægger papir i, skal du kende den anbefalede udskriftsside på papiret. Denne oplysning findes som regel på pakken med udskriftsmateriale.
Anvend ikke papir, der er klippet eller beskåret manuelt.
Bland ikke papirstørrelser, -typer eller -vægte i den samme kilde, da det kan medføre papirstop.
Anvend ikke papir af typen coated, medmindre det er specielt udviklet til elektrofotografisk udskrivning.
Brug følgende retningslinjer, når du vælger fortrykte formularer og brevpapir:
Brug langfibret for 60 til 90 g/m2 (16 til 24 lb) papirvægte.
Brug kun formularer og brevpapir, der er trykt vha. offsetlitografi eller graveringstrykningsproces.
Brug ikke papir med en ru eller meget struktureret overflade.
Brug papir, der er trykt med varmebestandig trykfarve udviklet til brug i kopimaskiner. Blækket skal kunne holde til temperaturer på op til 190°C uden at smelte eller udsende sundhedsskadelige dampe. Brug trykfarver, der ikke påvirkes af harpiksen i toneren. Trykfarver, der er oxideringshærdede eller oliebaserede, opfylder normalt disse krav. Latextrykfarver gør det muligvis ikke. Kontakt papirleverandøren, hvis du er i tvivl.
Fortrykte papirer, f.eks. brevpapir, skal kunne modstå temperaturer op til 190° C uden at smelte eller udsende farlige stoffer.
Brug denne vejledning til opbevaring af papir for at undgå papirstop og uens udskriftskvalitet:
Opbevar papir, hvor temperaturen er 21°C, og luftfugtigheden er 40 % for at opnå det bedste resultat. De fleste producenter af etiketter anbefaler udskrivning ved 18 til 24°C med en luftfugtighed mellem 40 og 60 %.
Opbevar papir i kasser, hvor det er muligt, og på en palle eller hylde i stedet for på gulvet.
Opbevar de enkelte pakker på en plan overflade.
Opbevar ikke noget oven på pakkerne med papir.