Kontakt til kundesupport

Når du kontakter kundesupport, skal du beskrive det problem, der er opstået, meddelelsen på printerdisplayet samt de fejlfindingstrin, som du allerede har gennemgået for at finde en løsning.

Du skal kende printerens modeltype og serienummer. Du kan finde yderligere oplysninger på indersiden af det forreste topdæksel eller bag på printeren. Serienummeret vises også på siden med menuindstillinger.

Lexmark kan hjælpe dig med at løse problemet på flere forskellige måder. Besøg Lexmarks websted på http://support.lexmark.com, og vælg et af følgende:

Teknologibibliotek

Du kan gennemse vores bibliotek med manualer, supportdokumentation, drivere og andre overførsler for at få hjælp til at løse almindeligt forekommende problemer.

E-mail

Du kan sende en e-mail med en beskrivelse af dit problem til Lexmark-teamet. En servicemedarbejder vil svare og give dig de nødvendige oplysninger til at kunne løse problemet.

Livechat

Du kan chatte direkte med en servicemedarbejder. Medarbejderen kan hjælpe dig med at løse dit printerproblem eller yde assistance gennem Assisteret service, hvor servicemedarbejderen etablerer fjernadgang til din computer via internettet for at fejlfinde problemer, installere opdateringer eller udføre andre opgaver, som kan hjælpe dig med at bruge dit Lexmark-produkt.


Der er også mulighed for telefonisk support I USA eller Canada skal du ringe til 1-800-539-6275. I andre lande skal du besøge Lexmarks websted på http://support.lexmark.com.