Ilægning af papir i skuffen

Påfyld aldrig papir, mens der udskrives et job, eller mens der står Optaget på displayet. Dette kan forårsage papirstop.

  1. Træk skuffen helt ud.

  2. Klem breddestyrstappene sammen som vist, og flyt breddestyret til skuffens side. Breddestyret bevæger sig samtidig.

  3. Klem længdestyrstappene sammen som vist, og skub længdestyret til den rigtige stilling for den aktuelle papirstørrelse. Brug størrelsesindikatorerne i bunden af skuffen til at placere styrene det rigtige sted.

    Hvis du ilægger en længere størrelse af papir, skal du klemme på længdestyret og skubbe længdestyret tilbage til den korrekte position til papiret. Skuffen går bagud som vist.

  4. Bøj arkene frem og tilbage for at løsne dem, og luft dem derefter. Undgå at folde eller krølle papiret. Udglat kanterne på en plan overflade.

  5. Ilæg papirstakken langs den bageste del af skuffen som vist med den anbefalede udskriftsside vendende nedad.

    Bemærk! Bemærk markeringerne på siden af breddestyret: De angiver den maksimale højde for ilægning af papir. Prøv ikke på at overfylde skuffen.

    Læg brevhovedet i, med den øverste ende af arket mod forsiden af skuffen, og designet vendt nedad.

  6. Klem breddestyrstappene på det højre styr, og skub breddestyrene, så de lige akkurat rører stakkens side.

  7. Sæt skuffen i.

  8. Hvis du har lagt en type papir i skuffen, der er forskellig fra den forrige, så skal du ændre indstillingen Papirtype for skuffen.