Brug af programmerne på startskærmen

Sådan finder du oplysninger om programmer på startskærmen

Din printer leveres med forudinstallerede programmer på startskærmen Før du kan bruge disse programmer, skal du først aktivere og konfigurere programmerne ved hjælp af Embedded Web Server. Yderligere oplysninger om brug af Embedded Web Server finder du i Adgang til den integrerede webserver.

Gør følgende, hvis du vil have flere oplysninger om konfiguration og brug af programmer på startskærmen:

  1. Gå til http://support.lexmark.com.

  2. Klik på Softwareløsninger, og vælg derefter en af følgende muligheder:

    • Scan til netværk – Her kan du finde oplysninger om programmet Scan til netværk.

    • Andre programmer – Her kan du finde oplysninger om de andre programmer.

  3. Klik på fanen Manuals, og vælg derefter dokumentet til startskærmsprogrammet.

Opsætning af formularer og favoritter

Ikon

Beskrivelse

Forms and Favorites icon

Programmet hjælper dig med at forenkle og strømline arbejdsprocesser, fordi du hurtigt kan finde og udskrive ofte anvendte onlineformularer direkte på startskærmbilledet.

Bemærk! Printeren skal have adgang til den netværksmappe, det FTP-websted eller det websted, hvor bogmærket er lagret. Fra den computer, hvor bogmærket er lagret, skal der anvendes deling, sikkerhed og firewall-indstillinger for mindst at give printeren læse-adgang. Du kan finde flere oplysninger i den dokumentation, der leveres sammen med operativsystemet.


  1. Åbn en webbrowser, og angiv derefter printerens IP-adresse i adressefeltet.

    Bemærk! Vis printerens IP-adresse på startskærmen på printerens kontrolpanel. IP-adressen vises som fire sæt tal, adskilt af punktummer, f.eks. 123,123.123,123.
  2. Klik på Indstillinger > Enhedsløsninger > Løsninger (eSF) > Formularer og favoritter.

  3. Definer bogmærker, og tilpas derefter indstillingerne.

  4. Klik på Anvend.

Hvis du vil bruge programmet, skal du trykke på Formularer og favoritter på printerens startskærmbillede og derefter navigere gennem formularkategorierne eller søge efter formularer på grundlag af formularnummer, -navn eller -beskrivelse.

Opsætning af Scan til netværk

Ikon

Beskrivelse

Scan to Network icon

Programmet gør det muligt at optage et digitalt billede af en papirkopi af et dokument og føre det til en delt netværksmappe. Du kan definere op til 30 entydige mappedestinationer.

Bemærkninger:

  • Printeren skal have tilladelse til at skrive til destinationerne. Fra den computer, hvor destinationen er angivet, skal der anvendes deling, sikkerhed og firewall-indstillinger for mindst at give printeren skrive-adgang. Du kan finde flere oplysninger i den dokumentation, der leveres sammen med operativsystemet.
  • Ikonet Scan til netværk vises kun, når der er defineret en eller flere destinationer.

  1. Åbn en webbrowser, og angiv derefter printerens IP-adresse i adressefeltet.

    Bemærk! Vis printerens IP-adresse på startskærmen på printerens kontrolpanel. IP-adressen vises som fire sæt tal, adskilt af punktummer, f.eks. 123,123.123,123.
  2. Klik på Indstillinger > Enhedsløsninger > Løsninger (eSF) > Scan til netværk.

  3. Angiv destinationerne, og tilpas derefter indstillingerne.

  4. Klik på Anvend.

Hvis du vil bruge programmet, skal du trykke på Scan til netværk på startskærmbilledet og derefter følge vejledningen på printerdisplayet.

Opsætning af My MFP

Ikon

Beskrivelse

My MFP icon

Med programmet kan du tilpasse indstillingerne for printerens berøringsskærm og gemme disse indstillinger på et flashdrev. Hver gang du vil kopiere, faxe eller scanne, skal du sætte flashdrevet i printerens USB-port. Alle dine personlige egenskaber indlæses automatisk, inkl. jobindstillinger, startskærmbilledets egenskaber og adressebogen.

Bemærk! Ikonet vises kun, når der er isat et flashdrev med indstillinger for My MFP i printerens USB-port.


Hvis du vil aktivere My MFP, skal du sætte et flashdrev i printerens USB-port og derefter følge vejledningen på printerens display for at køre installationsguiden.

Hvis du vil bruge My MFP, skal du sætte flashdrevet i printerens USB-port, hver gang du vil kopiere, faxe eller scanne.

Beskrivelse af WS-Scan

Ikon

Beskrivelse

WS-Scan icon

Med programmet Web Services-Scan kan du scanne dokumenter i netværksprinteren og derefter sende det scannede billede til computeren. WS-Scan er et Microsoft-program, som svarer til Scan til netværk, men som også kan sende det scannede billede til et Windows-baseret program. Se i Microsoft-dokumentationen for at få mere at vide om WS-Scan.

Bemærk! Ikonet vises på kun printerens startskærmbillede, når der er en computer registreret på netværksprinteren. Computeren skal enten have operativsystemet Windows 8, Windows 7 eller Windows Vista installeret.