Oprettelse af genveje

Oprettelse af en faxdestinationsgenvej ved hjælp af Embedded Web Server

I stedet for at indtaste hele faxmodtagerens telefonnummer på betjeningspanelet, hver gang du sender en fax, kan du oprette en permanent faxdestination og tilknytte et genvejsnummer. Der kan oprettes en genvej til et enkelt faxnummer eller en gruppe faxnumre.

  1. Angiv printerens IP-adresse i webbrowserens adressefelt.

    Hvis du ikke kender din printers IP-adresse, kan du:

    • Se IP-adressen på printerens kontrolpanel i sektionen TCP/IP i menuen Netværk/porte.

    • Udskrive en side med netværksindstillinger eller menuindstillinger og se IP-adressen i sektionen TCP/IP.

  2. Klik på Indstillinger > Håndter genveje > Indstilling af faxgenvej.

    Bemærk! Der kan kræves en adgangskode. Hvis du ikke har et ID og en adgangskode, skal du få det fra din systemadministrator.
  3. Indtast et entydigt navn til genvejen, og indtast derefter faxnummeret.

    For at oprette en genvej til flere numre skal du indtaste gruppens faxnumre.

    Bemærk! Adskil faxnumrene i gruppen med et semikolon (;).
  4. Tildel et genvejsnummer.

    Hvis du indtaster et nummer, der allerede anvendes, bliver du bedt om at vælge et andet nummer.

  5. Klik på Tilføj.

Oprettelse af en faxdestinationsgenvej ved hjælp af berøringsskærmen

  1. Placer et originaldokument med forsiden opad og den korte kant først i ADF'en (automatisk dokumentføder) eller med forsiden nedad på scannerens glasplade.

    Bemærk! Læg ikke postkort, fotos, små emner, transparenter, fotopapir eller tynde medier (f.eks. udklip fra et blad) i ADF'en. Placer disse emner på scannerens glasplade.
  2. Hvis du indlæser et dokument i ADF'en, skal du justere papirstyrene.

  3. På startsiden skal du navigere til:

    Fax > indtast faxnummeret

    For at oprette en gruppe af faxnumre, skal du trykke på Næste nummer og derefter indtaste det næste faxnummer.

  4. Naviger til:

    the add favorites icon > indtast navn til genvejen > Udført > OK > Fax det