Hvad er RGB-farve?
Rødt, grønt og blåt lys kan blandes i varierende mængder og tilsammen danne en lang række naturlige farver. For eksempel kan rød og grøn blandes og danne gul. Fjernsyn og computerskærme danner farver på denne måde. RGB-farve er en måde at beskrive farver på, hvor man angiver den mængde af rødt, grønt eller blåt lys, der kræves for at danne en bestemt farve.
Hvad er CMYK-farve?
Cyan, magenta, gul og sort (kaldes CMYK-farver) blæk eller toner kan blandes i varierende mængder og tilsammen danne en lang række naturlige farver. For eksempel kan cyan og gul blandes og danne grøn. Trykpresser, inkjetprintere og farvelaser-/LED-printere danner farver på denne måde. CMYK-farve er en måde at beskrive farver på, hvor man angiver den mængde af cyan, magenta, gul og sort, der skal bruges til at danne en bestemt farve.
Hvordan angives farve i et dokument, der skal udskrives?
I programmer angives dokumentfarve normalt ved hjælp af RGB- eller CMYK-farvekombinationer. Derudover kan du ofte ændre farven for hvert enkelt objekt i et dokument. Yderligere oplysninger findes under Hjælp i programmet.
Hvordan ved printeren, hvilken farve den skal udskrive?
Når du udskriver et dokument, sendes oplysninger om typen og farven for hvert objekt til printeren. Farveoplysningerne sendes gennem farvekonverteringstabeller, der oversætter farven til de rette mængder af cyan, magenta, gul og sort toner, der kræves for at danne den ønskede farve. Oplysningerne om objekttypen bevirker, at forskellige farvekonverteringstabeller bruges til forskellige objekttyper. Det er f.eks. muligt at anvende én type farvekonverteringstabel til tekst og en anden farvekonverteringstabel til fotos.
Skal jeg bruge printersoftware til PostScript- eller PCL-emulering? Hvilke indstillinger skal jeg bruge for at få den bedste farve?
PostScript-driveren anbefales for at sikre den bedste farvekvalitet. Standardindstillingerne i PostScript-driveren sikrer den bedste farvekvalitet for de fleste udskrifter.
Hvorfor svarer den udskrevne farve ikke til den farve, jeg ser på computerskærmen?
De farvekonverteringstabeller, der bruges i tilstanden for automatisk farvekorrektion, ligner normalt farverne på en standardcomputerskærm. Der findes imidlertid teknologiske forskelle mellem printere og skærme, og derfor kan mange farver også være påvirket af specifikke skærmvariationer og lysforhold. Anvisninger om brug af farveprøvesiderne for printeren til løsning af bestemte problemer med farvematchning finder du under spørgsmålet: "Hvordan kan jeg matche en bestemt farve (f.eks. en farve i et firmalogo)?"
Den udskrevne side virker tonet. Kan jeg justere farven lidt?
Nogle gange kan de udskrevne sider virke tonede (det udskrevne kan f.eks. virke for rødt). Dette kan skyldes omgivelserne, papirtypen, lysforhold eller brugerens opfattelse. I disse tilfælde kan indstillingen Farvebalance bruges til at skifte til den ønskede farve. Farvebalance giver brugeren mulighed for at foretage nøje justeringer af den mængde toner, der bruges til hvert enkelt farveniveau. Hvis du vælger positive (eller negative) værdier for cyan, magenta, gul og sort i menuen Farvebalance, øges (eller mindskes) den mængde toner, der bruges til den valgte farve, en smule. Hvis du f.eks. mener, at den udskrevne side generelt virker for rød, kan farven forbedres, hvis mængden af magenta og gul mindskes.
Mine farvetransparenter virker mørke ved fremvisning. Er der noget, jeg kan gøre for at forbedre farven?
Dette problem opstår oftest, når transparenter fremvises ved hjælp af reflektionsoverheadprojektorer. Det anbefales at bruge transmissionsoverheadprojektorer for at opnå den bedste farvekvalitet ved fremvisning. Hvis du skal bruge en refleksionsprojektor, kan du gøre transparenten lysere ved at justere indstillingerne for Tonersværtningsgrad til 1, 2 eller 3.
Sørg for at udskrive på den anbefalede type farvetransparenter. Yderligere oplysninger om papiret og mediespecifikationerne finder du i Brugervejledningen på cd'en Software og dokumentation.
Hvad er manuel farvekorrektion?
De farvekonverteringstabeller, der anvendes på hvert objekt, når standardindstillingen for automatisk farvekorrektion benyttes, genererer den ønskede farve for de fleste dokumenter. Af og til ønsker du muligvis at anvende en anden farvekonverteringstabel. Denne tilpasning udføres ved hjælp af menuen Manuel farve og indstillingen Manuel farvekorrektion.
Manuel farvekorrektion anvender RGB- og CMYK-farvekonverteringstabeller, som er defineret i menuen Manuel farve.
Du kan vælge en af de forskellige farvekonverteringstabeller for RGB eller CMYK:
Farvekonverteringstabel
Indstillinger
RGB
sRGB skærm
Skærm – Sand sort
sRGB Levende
Levende
Fra
CMYK
US CMYK
Euro CMYK
Levende CMYK
Fra
Bemærk! Indstillingen Manuel farvekorrektion kan ikke bruges, hvis programmet ikke angiver farver med RGB- eller CMYK-kombinationer. Den gælder heller ikke, når farvejusteringen styres af programmet eller computerens operativsystem.
Hvordan kan jeg matche en bestemt farve (f.eks. en farve i et firmalogo)?
Af og til har du muligvis behov for, at den udskrevne farve for et bestemt objekt matcher en helt bestemt farve. Det kan f.eks. være, når du skal ramme farven i et firmalogo. Der kan være tilfælde, hvor printeren ikke kan gengive den ønskede farve nøjagtigt, men i de fleste tilfælde er det muligt at finde en matchende farve.
Menupunktet under Farveeksempler kan give nyttige oplysninger om løsning af denne type problemer med farvematchning. De ni værdier under Farveeksempler svarer til farvekonverteringstabeller i printeren. Hvis du vælger en af værdierne under Farveeksempler, genereres der en flersidet udskrift, der består af hundredvis af farvede felter. Der findes en CMYK-kombination eller en RGB-kombination i hvert felt, afhængigt af den valgte tabel. Farven i hvert felt er opnået ved at sende den CMYK- eller RGB-kombination, der er angivet i feltet, gennem den valgte farvekonverteringstabel.
Du kan undersøge siderne med farveeksempler og identificere feltet med den farve, der er tættest på den ønskede farve. Den farvekombination, der er angivet i feltet, kan derefter bruges til ændring af farven på objektet i et program. Instruktioner heri findes i Hjælp til programmet. Du skal muligvis anvende Manuel farvekorrektion for at kunne bruge den valgte farvekonverteringstabel til det pågældende objekt.
Valget af de sider under Farveeksempler, du vil bruge til et bestemt farvematchningsproblem, afhænger af den anvendte indstilling for Farvekorrektion (Auto, Deaktiveret eller Manuel), typen på det objekt, der skal udskrives (tekst, grafik eller billeder), og hvordan objektets farve angives i programmet (RGB- eller CMYK-kombinationer). Når printerens indstilling for Farvekorrektion angives til Deaktiveret, baseres farven på udskriftsjobbets oplysninger. Der implementeres ingen farvekonvertering.
Bemærk! Siderne under Farveeksempler kan ikke bruges, hvis programmet ikke angiver farver med RGB- eller CMYK-kombinationer. Derudover er der en række situationer, hvor programmet eller computerens operativsystem justerer de RGB- eller CMYK-kombinationer, der er angivet i programmet, via farvestyring. Den udskrevne farve svarer måske ikke helt til siderne under Farveeksempler. Følgende tabel gør det lettere at identificere, hvilke sider under Farveeksempler du kan anvende til farvematchningen.
Farvespecifikation og objekt, der skal udskrives
Indstillingen Farvekorrektion
Eksempelsider, der skal anvendes
RGB-tekst
Automatisk
sRGB Levende
Manuelt
Manuel indstilling for RGB-farvet tekst
RGB-grafik
Automatisk
sRGB Levende
Manuelt
Manuel indstilling for RGB-farvet tekst
RGB-billede
Automatisk
sRGB skærm
Manuelt
Manuel indstilling for RGB-farvede billeder
CMYK-tekst
Automatisk
US CMYK eller Euro CMYK
Manuelt
Manuel indstilling for CMYK-farvet tekst
CMYK-grafik
Automatisk
US CMYK
Manuelt
Manuel indstilling for CMYK-farvet tekst
CMYK-billede
Automatisk
US CMYK
Manuelt
Manuel indstilling for CMYK-farvede billeder
Hvad er detaljerede farveeksempler, og hvordan får jeg adgang til dem?
Disse sider forudsætter anvendelse af den indbyggede webserver. Den indbyggede webserver er en række indbyggede sider, der gemmes i netværksprinterens firmware. Hvis du vil have adgang til disse sider, skal du finde netværksprinterens IP-adresse. Klik på Konfig-menu, og klik derefter på Detaljerede farveeksempler.
Yderligere oplysninger om brug af den indbyggede webserver finder du i Brugervejledningen på cd'en Software og dokumentation.
Detaljerede farveeksempler er sider, der svarer til standardsiderne med farverprøver, som findes under menuen Kvalitet, når du bruger printerens kontrolpanel. Værdien for de standardfarveeksempler, der er tilgængelige med denne metode, stiger trinvis med 10 % for rød, grøn og blå. Hvis du finder en værdi på denne side, der er tæt på, men ønsker at scanne flere farver i et nærliggende område, kan du anvende de detaljerede farveeksempler til at vælge de ønskede farveværdier og et mere specifikt stigningsinterval. På denne måde kan du udskrive flere sider med farvede felter, der danner en ramme omkring en bestemt farve.
Der findes ni konverteringstabeller, som er tilgængelige med følgende tre optioner:
Udskriv – Udskriver standardsiderne
Detaljeret – Gør det muligt at angive specifikke værdier for rød, grøn og blå og stigningsintervaller for farveværdierne.
Nulstil – Gør det muligt at fjerne eksisterende oplysninger og nye værdier.
Denne proces kan også kopieres for farvekonverteringstabeller for Cyan (C), Magenta (M), Gul (Y) og Sort (K). Disse værdier er samlet kendt som CMYK-farve. Standardstigningen er 10 % for Sort og 20 % for henholdsvis Cyan, Magenta og Gul.