Tilbage til Hovedside

Ordliste

almindeligt papir

Papir, der er beregnet til udskrivning, kopiering eller faxning af tekstdokumenter.

automatisk beskæring

Med denne All-In-One-softwareindstilling kan du automatisk fjerne en eventuel hvid kant på det scannede billede.

automatisk justering

En funktion, der bruges til automatisk justering af blækpatronerne.

beskære

En All-In-One-softwareindstilling, som giver dig mulighed for at vælge en del af billedet, der skal scannes eller kopieres.

blækpatron

Den udskiftelige enhed inde i printeren, som indeholder blæk.

blækpatrondyser

Det guldbelagte område på blækpatronen, som blækket flyder igennem, inden det påføres papiret under udskrivningen.

coated papir

Behandlet papir, der er beregnet til udskrivning af billeder i høj kvalitet.

decal

Et dekorativt billede eller mønster, der er udskrevet på særligt klargjort papir med henblik på overførsel til glas eller træ.

derastrer

En All-In-One-softwareindstilling, som giver dig mulighed for at fjerne uønskede billedmønstre, der dannes ved behandling af trykte medier som f.eks. blade eller aviser, under scanning.

driver

Se printersoftware.

ekstern enhed

En ekstern enhed, der er tilsluttet til og styret af en computer.

eksternt undernet

Et separat netværk, der er tilsluttet LAN-netværket. Et eksternt undernet kaldes også et eksternt netværk.

etiket

Selvklæbende papir.

faxmodem

En modemenhed (modulator-demodulator), der gør det muligt for dig at sende og modtage faxer.

fotopapir

Behandlet papir, der er beregnet til fotos.

gamma

Med denne All-In-One-softwareindstilling kan du justere farvekorrektionskurven for et scannet billede. Gammaindstillingen måler den kontrast, der har indvirkning på et billedes mellemtoner. Gammajustering giver dig mulighed for at ændre lysstyrkeværdierne for mellemgråtoner uden at foretage betydelig ændring af skygger og lyse områder.

glossy papir

Papir med en glossy side, der er beregnet til fotos.

guldbelagt kontaktområde

Det område på en blækpatron eller et hukommelseskort til et digitalkamera, gennem hvilket data overføres til All-In-One.

hub

En enhed, der bruges til at tilslutte flere computere eller eksterne enheder.

hukommelseskort

Et lille lagringsmedie, der bruges til at lagre digitale data, f.eks. tekst, billeder, lyd og video. Dette kaldes sommetider et flash-kort.

IP-adresse (Internet Protocol)

Et 32-bit binært tal, der identificerer placeringen af en bestemt computer på internettet. En computer, der er forbundet direkte til internettet, skal have en IP-adresse.

justeringsside

En side med trykte justeringsmønstre, der udskrives fra All-In-One under justeringen af blækpatroner.

justeringsværdier

Tal, der svarer til mønstre på justeringssiden.

konfigureret printer

En printer, der er tilsluttet et netværk, og som er tildelt en IP-adresse og et printernavn. Du skal konfigurere en printer, der er beregnet til netværk, for at kunne anvende den i et netværk.

kontrolpanel

En gruppe knapper på All-In-One, der giver dig mulighed for at scanne og kopiere uden brug af computerens tastatur eller mus.

kopier til flere på én side (uddelingskopi)

Med denne All-In-One-softwareindstilling kan du udskrive flere kopier af et enkelt billede på den samme side.

LAN-netværk

Et computernetværk, der dækker et relativt lille område. De fleste LAN-netværk er begrænset til en enkelt bygning. Et LAN-netværk kaldes nogle gange et lokalt undernet.

margen

Det tomme område mellem trykt tekst eller grafik og en sides kanter.

medier

Se specialmedier.

modem (modulator-demodulator)

En enhed, der gør det muligt for en computer at sende og modtage data via telefon- eller kabellinjer.

naturlige farver

En printersoftwareindstilling, der bruges til at udskrive fotos og grafik med mange detaljer.

netværk

En gruppe computere, All-In-One-enheder eller andre eksterne enheder, der er tilsluttet hinanden med henblik på at dele oplysninger.

netværkskompatibel printer

En All-In-One, du kan tilslutte et netværk. Nogle netværkskompatible All-In-One-enheder kræver muligvis en ekstern netværksadapter.

netværksprinter

En All-In-One, der er tilgængelig på et netværk, men ikke tilsluttet direkte til computeren.

OCR (Optical Character Recognition)

En scanningsfunktion, der konverterer scannet tekst til tekst, der kan redigeres i et tekstbehandlingsprogram.

operativsystem

Den software, som indeholder de grundlæggende funktioner, der er nødvendige for at kunne bruge computeren. For eksempel Windows 98 eller Macintosh OS X.

øg skarpheden

Med denne All-In-One-softwareindstilling opnår du et skarpere billede.

papirretningen Liggende

En papirretning, hvor teksten løber parallelt med papirets lange kant.

papirretningen Stående

En papirretning, hvor teksten løber parallelt med papirets korte kant.

papirtyperegistrering

En funktion, der automatisk registrerer visse typer papir, der er lagt i All-In-One.

plakat

Et billede, som udskrives på flere ark papir, der samlet udgør en forstørret udgave af det oprindelige billede.

premium-papir

Coated papir, der er beregnet til rapporter eller dokumenter, som indeholder grafik.

printerdriver

Se printersoftware.

printersoftware

(1) Det program, hvor du kan vælge indstillinger til tilpasning af udskriftsjob. (2) Det program, der gør det muligt for computeren at kommunikere med printeren.

program

Software, der er indlæst på computeren, og som du kan bruge til at udføre en bestemt opgave, f.eks. tekstbehandling eller fotoredigering.

program

Se program.

RGB

Red (rød), Green (grøn) og Blue (blå).

skalering

Se zoom.

softwareprogram

Se program.

specialmedier

En hvilken som helst type papir, der er beregnet til at blive brugt i en printer. Hver enkelt type specialmedie er lavet af materialer, der er beregnet til et bestemt udskriftsoutput.

spejling

En printersoftwareindstilling, der gør det muligt at spejle et billede, inden det udskrives.

standardprinter

Den printer, der automatisk bruges, når du sender job til udskrivning.

standardprinterindstillinger

Printersoftwareindstillinger, der defineres under fremstillingen af printeren.

TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol)

En netværksprotokol, der sammenkæder arbejdsstationer og værter.

transparent

Et gennemsigtigt udskriftsmedie, der kan vises på en overheadprojektor.

TWAIN (Technology Without an Interesting Name)

En softwaregrænseflade, der er en industristandard, og som bruges til kommunikation mellem billedenheder og programmer. For eksempel bruger et TWAIN-kompatibelt program som Adobe Image Ready 7.0 TWAIN-teknologi til scanning.

uddelingskopi

En printersoftwareindstilling, der gør det muligt for dig at udskrive flere sider af et dokument på et enkelt ark papir. Vælg f.eks. 4 uddelingskopier for at udskrive formindskede billeder af side 1 til 4 på det første ark papir, billeder af side 5 til 8 på det andet ark osv.

uddelingskopier

Billeder på flere sider udskrevet på et enkelt ark papir. Se uddelingskopi.

Udklipsholder

Et midlertidigt lagringsområde i computerens hukommelse, hvor materiale, der er klippet ud, kopieret eller scannet fra et dokument, lagres, indtil materialet indsættes et andet sted.

udskriv sætvis

En printersoftwareindstilling, der gør det muligt automatisk at udskrive et helt kopisæt af et dokument på flere sider, inden det næste kopisæt begynder osv.

Udskriv sidste side først

Med denne printersoftwareindstilling kan du udskrive den sidste side i dokumentet først, så siderne ligger i fortløbende rækkefølge i udskriftsbakken.

udskrive i omvendt rækkefølge

Se Udskriv sidste side først.

undernet

Et segment i et netværk, der er tilsluttet et større netværk. Et LAN-netværk kaldes også et lokalt undernet.

USB-kabel

Et kabel, som muliggør kommunikation mellem printeren og computeren. Med USB-kabler overføres data meget hurtigere end med parallelkabler.

USB-port

En lille rektangulær port bag på computeren, som forbinder de eksterne enheder, f.eks. en All-In-One, ved hjælp af et USB-kabel. Via USB-porten kan computeren kommunikere med All-In-One ved høje hastigheder.

zoom

Med denne All-In-One-softwareindstilling kan du formindske eller forstørre et scannet objekts endelige billedstørrelse, samtidig med at billedets proportioner bevares.

Tilbage til Hovedside