Manuel beskæring af fotos
Hvis du ikke får det ønskede resultat med Automatisk beskæring, kan du beskære fotos manuelt.
- Læg papir i arkføderen.
- Læg et originalt dokument på scannerens glasplade.
- Åbn Lexmark 4300 Series Center.
- Klik på Vis udskrift/Rediger fra enten fanen Scan eller fanen Kopier for at åbne dialogboksen Scan eller dialogboksen Kopier.
Bemærk! | Auto beskæringsfølsomhed i dialogboksen Scan aktiveres, når der vælges Foto i menuen "Hvad skal scannes?" under fanen Scan. Auto beskæringsfølsomhed i dialogboksen Kopier aktiveres, når der er valgt Auto i lokalmenuen "Oprindelig billedstørrelse" under fanen Kopier. |
- Klik hvor som helst uden for den stiplede ramme, der afgrænser beskæringsområdet, i visningsområdet. Dette deaktiverer funktionen Automatisk beskæring, og den stiplede linie forsvinder.
- Placer markøren over billedet. Hold musen nede, og træk den, så du opretter dit eget beskæringsområde.
- Placer markøren over hjørne- eller sidehåndtagene på beskæringsgrænserne. Hold musen nede og træk hjørne- eller sidehåndtagene for at udvide eller reducere beskæringsområdet.
- Hold museknappen nede, og træk musen, når markøren er i objekttilstand, (vises med en hånd) for at flytte beskæringsområdet og vælge den del af et foto, du ønsker at scanne eller kopiere.
- Klik på Vis udskrift igen for at opdatere billedet i visningsområdet.
Bemærk! | Det er ikke alle ændringer og justeringer i indstillingerne, der afspejles i den viste udskrift af billedet, når du klikker på knappen Vis udskrift igen. |
- Klik på Scan eller Kopier.
Når du klikker på Scan, gemmes eller sendes kun det angivne beskæringsområde til programmet. Når du klikker på Kopier, udskrives kun det udpegede beskårne område.
Relaterede emner
Ilægning af papir
Placering af originale dokumenter på scannerens glasplade
Beskæring af fotos ved brug af automatisk beskæring
Forstørrelse eller reduktion af et billede under udskrivning
Udskrivning af en plakat
Problemer med scanning og kopiering